Die minoische Kultur
Die minoische Kultur
(Dieser Menüpunkt wurde leider noch nicht ins Deutsche übersetzt).
Den ægæiske bronzealderkultur på Kreta opdeles i tre hovedperioder: tidlig minoisk (ca. 3000 – ca. 2100 f.Kr.), mellemminoisk (ca. 2100 – ca. 1550 f.Kr.) og senminoisk (ca. 1550 – ca. 1100 f.Kr.).
I forbindelse med sine udgravninger i Knossos på Kreta (fra 1899) opkaldte den britiske arkæolog Sir Arthur Evans denne kultur efter sagnkongen Minos.
Periodeinddelingen er især baseret på keramikkens skiftende typer og udsmykning fra de tidlige enkle former med indridsede mønstre eller simple geometriske figurer i hvid farve på rød bund over finere, æggeskalstynde former med bl.a. stiliserede plante- og dyremotiver til den senminoiske overfladedækkende dekoration med planter og havdyr.
De udgravede paladser er fra mellemminoisk tid. De består af rækker af rum i én eller flere etager, grupperet omkring en åben gård. De mange rum og gange i paladset i Knossos kan have givet anledning til myten om Labyrinten. Paladserne var rigt udsmykket med fresker, der bl.a. viser rituelle optrin.
Den centrale guddom er en kvinde, som afbildes med slanger i hænderne; også dobbeltøksen er hendes attribut. Tyredyrkelsen giver sig til kende i ornamentale tyrehorn og i fresker, hvori akrobater foretager elegante kraftspring over tyre. Paladserne blev ødelagt omkring 1450 f.Kr., formentlig ved en flodbølge, forårsaget af, at vulkanen Thera (på øen Santorin) eksploderede.
Græsktalende mykenere dominerede derefter den lokale kultur, indtil Knossos atter ødelagdes omkring 1400 f.Kr. og Kretas storhedstid ebbede ud.
