Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/c/8/0/labyrinthia.dk/httpd.www/wp-content/themes/layers-elementor/core/helpers/post.php on line 59 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/c/8/0/labyrinthia.dk/httpd.www/wp-content/themes/layers-elementor/core/helpers/post.php on line 78 Labyrinter i Danske Kalkmalerier - Labyrinthia - Labyrint Temapark
Close
Labyrint_800x800_Mini_Taurus_Velkommen
Outdoor_Logo

Labyrinter i Danske Kalkmalerier

Danske kalkmalerier

Det er ikke kun i franske katedraler, at der findes labyrinter. Også i nogle af de danske kirker er der, eller har der været, labyrinter afbilledet i form af kalkmalerier.

I 4 danske landsbykirker kan vi den dag i dag se labyrinter af Trojaborg-typen malet som kalkmaleri i 1400-tallet.
I 6 andre kirker har man konstateret dem og kalket dem til igen.

I Gevninge kirke ved Roskilde er der to labyrinter, ca. 50 cm i diameter, malet på triumfvæggen. De kan ses over hvælvingerne, som delvis dækker labyrinterne.

På hvælvingen i Hesselager kirke på Østfyn findes der en labyrint, der måler ca. 40 cm i diameter.

I Skive gl. kirke er der på vest-væggen en malet labyrint, ca. 125 cm i diameter, halvvejs skjult bag orglet.

Den flotteste labyrint er nok den i Roerslev kirke øst for Middelfart. Labyrinten findes over korbuen og måler 125 x 110 cm. Det specielle ved denne labyrint er, at den er i 2 farver.

Af de 7 labyrinter, der er kalket over igen (og dermed ikke er synlige), findes de 6 i Jylland og én på Fyn.

De 6 jyske befinder sig alle i Midt- og Østjylland. Det drejer sig om: Bryrup, Gylling, Nim, Skørring (2 stk.) og Taaning kirker. Den fynske findes i Vissenbjerg kirke.

Når gamle ”hedenske” labyrinter overhovedet fandt vej ind i de kristne kirker, skyldes det, at man i Middelalderen udskiftede den græske mytes aktører med en kristen symbolik. Labyrinten blev et symbol på vejen til Gud, Minotaurus var djævlen, og Jesus afløste Theseus som helten, der fandt vejen. Måske er det Johannes-ordet: ”Jeg er vejen, sandheden og livet”(14. kap. 6), som labyrinterne i mange nordiske kalkmalerier hentyder til.

Fotos
af kirkelabyrinterne i Danmark er taget af Jeff Saward, Labyrinthos, www.labyrinthos.net.