
Når man nævner ordet “labyrint”, tænker de fleste på indviklede gange, som man kan fare vild i. Der findes dog også andre labyrint-typer, hvor man ikke kan fare vild.
Labyrinter er meget forskellige, forekommer på mange måder og er dannet af mange forskellige materialer.
Labyrinter findes i mange forskellige kulturer og i mange lande.
Den ældste type labyrint blev bl.a. lagt i sten helt tilbage i bronzealderen.
Den næstældste type er kirkelabyrinterne, lagt i fliser i middelalderens kirkegulve i 1200-tallet. I Danmark blev de udført som kalkmalerier i 1400-tallet.
Den tredje type er hækkelabyrinterne, der blev anlagt i slots- og herregårdsparker i 1400 til 1600-tallet. I dag findes der også forskellige andre former, der f.eks. har bestemte regler man skal følge for at løse labyrintens gåde.
Der skelnes traditionelt mellem 2 typer af labyrinter: Labyrinter med én vej og labyrinter med flere veje.
Er den aller ældste form for labyrinter. Der er 2 karakteristiske grundtyper (efter udformningen af mønstre): Den ene er Trojaborgtypen og den anden er Chartres-typen. Mange labyrint-grundplaner tager udgangspunkt i en af disse to typer. Fælles for disse to labyrint-typer er, at når man er nået ind til målet i midten, så har man været igennem alle gangene. Der er ingen blindgange. Man bliver ligesom ført hele vejen ind og ud. Systemet virker harmonisk. Der er ét kontinuerligt gangforløb.
Klik her, hvis du vil læse mere om de gamle Trojaborg-labyrinter fra Bronzealderen.
Klik her, hvis du vil læse mere om Chartres-labyrinten og andre kirkelabyrinter i Frankrig.
Klik her, hvis du vil læse mere om labyrinter i danske kirker (i form af Kalkmalerier).
Modsat er det med flervejs-labyrinter, som f.eks. hækkelabyrinterne, hvor man kan fare vild, fordi de har blindgange. Der er hele tiden valgmuligheder. Man stilles til stadighed over for afgørelser: Hvor går den rigtige vej til målet?
Labyrinthia har både moderne (flervejs-) labyrinter og historiske (envejs-) labyrinter.
Så gå på opdagelse og bliv forundret over labyrinterne og alt det andet
– for ligesom de bedste spil er konceptet dejlig enkelt – og
Gl. Ryvej 2, Rodelund
DK-8653 Them
Gl. Ryvej 2, Rodelund
DK-8653 Them
I Labyrinthia kan du vælge, om du vil købe mad i caféen, og spise den indenfor eller ude på den sydvendte terrasse.
Du kan også selv medbringe mad, og spise den udenfor.
Vi har også to store gas-grill, så du kan grille noget medbragt mad, hvis du har lyst til det.
NB: Der er gratis ”vovsebar” (frisk vand) til vores tørstige firbenede gæster.
I Caféen har vi et lækkert udbud af mad og drikke. Nyd blandt andet frisksmurte sandwich, pølser, Fish n’ chips, baristakaffe, sluch-ice, is og meget mere.
Skab den perfekte base til jeres børnefødselsdag, firmafest, skoleudflugt eller andet arrangement ved at leje vores picnic-telt!
Her kan I samles, hvor alt sker, og nyde en hyggelig og festlig atmosfære.
Teltet rummer op til 64 personer. I kan vælge at leje hele teltet for 500 kr., eller kun den ene halvdel (maks. 32 personer) for 250 kr. Hvis I lejer halvdelen, deles teltet med et andet arrangement på samme dag.
Husk, det er en fantastisk måde at fejre på – både praktisk og festligt!
Kontakt os og hør nærmere om mulighederne – det meste kan lade sig gøre.
Ring på 86 84 99 44 eller send en mail til labyrinthia@labyrinthia.dk
I Puzzle Centret finder du logik-spil, puslespil og pædagogiske spil i forskellige sværhedsgrader. Den gamle staldbygning er blevet indrettet til et hyggeligt showroom eller “Puzzle Center”, som vi også kalder det.
Med over 50 forskellige opgaver og spil er der noget for hele familien – fra nybegyndere til øvede. Sæt god tid af, da det kan være svært at løsrive sig fra de mange spændende udfordringer, når man først er i gang!