Close
Labyrint_800x800_Mini_Taurus_Velkommen
Outdoor_Logo

Skoler & Institutioner

Skoler & Institutioner
– Anderledes aktiviteter, udfordringer og oplevelser

SJOV, LEG OG LÆRING FOR ALLE!

I Labyrinthia kan I få afprøvet jeres stedsans, jeres logiske og matematiske sans, samt jeres finmotorik og hånd-øje koordinationsevne. Det er også muligt at lære lidt om labyrinternes kulturhistoriske betydning og anvendelse.

Skoler, lejrskoler, institutioner og spejdergrupper i uniform kommer ind til en særlig lav entrépris – 60,00 kr. pr. person – uanset alder og antal.

Ring på tlf. 86 84 99 44 og book en tid, eller send en email til labyrinthia@labyrinthia.dk.

EAN nr.:

Vi kan sende en elektronisk faktura. Husk at oplyse EAN nr. plus evt. rekvisitions-nummer etc., når I kommer.

Foredrag:

Vi holder gerne et lille tilpasset foredrag om labyrinter – de forskellige labyrint typer, deres anvendelse og historie. Foredraget er gratis, men skal bestilles på forhånd.

Spil og legetøj:

Vi forhandler pædagogiske og udfordrende spil og legetøj, som ikke findes ret mange andre steder her i Danmark – og til meget fornuftige priser. Så hvis I trænger til nye ting til jeres institution, så tag et kig i Labyrinthia’s shop.

Mange af spillene kan I prøve i vores Puzzle Center, inden I evt. køber noget med hjem. De fleste mindre ting har vi for det meste på lager. De større og dyrere ting kan vi evt. skaffe hjem til jer. Ring eller email en bestilling.

Labyrint-materiale:

Hvis I gerne vil fordybe jer lidt mere i labyrinternes forunderlige verden, forhandler vi en bog om labyrinter, skrevet af Danmarks førende labyrintolog, Jørgen Thordrup. Bogen koster 150,- kr.

Vi er også distributør for det internationale engelske årsskrift Caerdroia (se mere under menupunktet Caerdroia).

Lejrskoler:

Der er gode overnatningsmuligheder for lejrskoler o. lign. i området.
F.eks. Silkeborg Vandrerhjem, Silkeborg Sø-Camping eller Gudenåens Camping (ved Indelukket).


For mere info:  www.visitsilkeborg.dk og
www.visitskanderborg.dk

Bus-forbindelser:

Der er 2 bus-forbindelser til Labyrinthia i Rodelund:
Nr. 110 ”Silkeborg-Horsens” og nr. 215 ”Silkeborg-Vejle”.

Stå af ved stoppestedet i Rodelund. Gå ca. 200 meter hen til Labyrinthia, som ligger skråt over for Shell tanken i Rodelund.

Det er desværre ikke længere muligt at komme med offentlig transport (bus) fra Himmelbjerget via Labyrinthia i Rodelund til Silkeborg.

Check bus-forbindelser på www.midttrafik.dk , eller ring på 70 21 02 30 (Midttrafik), eller ring til Labyrinthia på 86 84 99 44.

Lej en Labyrintolog:

I har også mulighed for at gøre labyrint-oplevelsen længere ved at leje en labyrintolog til at komme ud til jer i god tid inden besøget i Labyrinthia. Så I selv kan prøve at lægge en labyrint hos jer. Se mere her.

Andre attraktioner/aktiviteter i området:

Der er mange muligheder for at kombinere et besøg hos Labyrinthia med et besøg hos andre attraktioner i området. F.eks. et besøg hos:

Himmelbjerget, www.himmelbjerget.dk (ligger kun 8 km fra Labyrinthia)
Hjejlen, www.hjejlen.com (den gamle dampbåd, som sejler på Silkeborg Søerne), tlf.: 86 82 07 66.
Silkeborg Rovfugleshow, www.silkeborg-rovfugleshow.dk, tlf.: 20 65 76 20.
Jysk Brandmuseum, www.jyskbrandmuseum.dk, (Danmarks største brandmuseum), tlf.: 20 40 76 13.
Veteranbanen Bryrup-Vrads, www.veteranbanen.dk, tlf.: 75 75 60 35.
AQUA Ferskvandsakvarium, www.visitaqua.dk, tlf.: 89 21 21 89.
Silkeborg Kanocenter, www.silkeborgkanocenter.dk, tlf.: 86 80 30 03.
Ry Kanofart, www.kanoferie.dk, tlf.: 86 89 11 67.

Cykel- eller vandrerute fra Skyttehusets Camping til Labyrinthia: kort