Mitos y Leyendas Griegas

Kong Minos var i græske sagn en mægtig konge på Kreta. Han var far til Ariadne, Faidra og Androgeus. Under udgravningerne i byen Knossos har man afsløret et stort paladskompleks, der identificeres som Minos´ palads.

Minos var søn af Zeus og Europa. Han var resultatet af Zeus’s forførelse/voldtægt af den skønne fønikiske prinsesse Europa. Efterfølgende sørgede Zeus dog for, at den skønne Europa blev godt gift med kong Asterion af Kreta. Kongen adopterede Zeus’s og Europas sønner: Minos, Rhadamanthys og Sarpedon. Da Asterion døde, overtog Minos tronen.

Hans brødre protesterede, men Minos påstod, at han var udvalgt af guderne til hvervet. Som bevis bad han Poseidon om at sende en tyr, som han så efterfølgende ville ofre til Poseidons ære. Anmodningen blev imødekommet, og den smukkeste tyr dukkede op af havet. Så smuk var tyren, at Minos besluttede at beholde den og i stedet ofre sin egen bedste tyr i det håb, at den vældige Poseidon ikke ville opdage det.

Minos blev følgelig accepteret som øens konge både af befolkningen og af sine brødre. Dette fandt sted et par generationer før den trojanske krig! Minos styrkede sin magt på øen og valgte Knossos til hovedstad. Hvert niende år tog Minos til Ida bjerget – hvor Zeus var vokset op – og konsulterede ham. Minos blev den første konge, som dominerede Middelhavet, han havde en stor flåde, som holdt havet omkring Kreta fri for pirater.

Poseidon opdagede selvfølgelig Minos´s bedrageri og blev rasende. Han forvandlede derfor tyren til et vildt dyr, som hærgede øen. Desuden lod han Minos’s hustru Pasifaë blive dybt forelsket i tyren. Pasifaë røbede sine følelser overfor Minos´s bygmester Daidalos, den berømte arkitekt og opfinder. Han konstruerede et bur i skikkelse af en ko. Dette gjorde det muligt for dronningen at forenes med tyren. Resultatet blev Minotaurus, et uhyre, der var halvt tyr og halvt menneske. For at dække over skandalen bad kong Minos Daidalus om at bygge en labyrint, hvor Minotaurus skulle holdes indespærret. Den skulle være så kompliceret, at det ville være umuligt for Minotaurus at undslippe.

Minos mistede sin søn Androgeus under nogle rituelle lege/konkurrencer i Athen. Da Minos havde mistanke om, at det var kong Aigeus, som stod bag drabet, gik han i krig mod Athen. Med hjælp fra sin far Zeus, lykkedes det ham at vinde krigen.

Kong Aigeus besøgte Oraklet i Delfi, der rådede ham til at opfylde Minos’s krav. Som bod for sin søn krævede Minos hvert år 7 unge mænd og 7 unge kvinder fra Athen, som skulle rejse til Kreta. Her blev de lukket ind i labyrinten, hvor Minotaurus åd dem. Dette skete flere år i træk.

På vej tilbage fra Oraklet i Delfi besøgte Kong Aigeus én af de andre græske konger. Under det muntre drikkelag havnede Aigeus i sengen hos kongens datter, som imidlertid også havde haft besøg af Poseidon. Om morgenen bad kong Aigeus kongens datter om ikke at afsløre hans identitet overfor barnet, hvis det viste sig, at hun var blevet gravid. Hun fødte en søn, som hun kaldte Theseus. Da Theseus var vokset op, tog hun ham med hen til en stor klippe, som han løftede med lethed. Under stenen fandt han et sværd, som kong Aigeus havde efterladt. Herefter drog Theseus til Athen for at møde sin far.

Da Theseus nåede Athen, hørte han om den frygtelige Minotaurus og ofringen af de unge mennesker og besluttede at gøre en ende på dette. Han meldte sig derfor som frivillig. Inden han rejste, lovede han sin fader kong Aigeus, at han ved tilbagekomsten ville udskifte det sorte flag med et hvidt, hvis det er lykkedes ham at dræbe uhyret. Da Theseus kom til Kreta, mødte han Minos’ datter, den smukke Ariadne, som blev forelsket i Theseus. Hun lovede at hjælpe Theseus med at finde tilbage til udgangen af labyrinten, hvis han lovede at gifte sig med hende efterfølgende. Theseus indvilligede, og hun gav ham et garnnøgle, som han fastgjorde ved indgangen. Derefter trængte han ind i labyrinten, hvor han fandt den sovende Minotaurus og dræbte ham. Herefter ledte han de øvrige ofre tilbage ved at følge tråden.

Theseus flygtede sammen med Ariadne og de øvrige ofre over havet mod Athen. På vejen standsede de på øen Naxos. Her er delte meninger om, hvorvidt Theseus blot efterlader Ariadne, eller om hun bliver forelsket i guden Dionysos og vælger at blive tilbage.

Beruset af sin sejr glemmer Theseus at hejse det hvide flag. Og kong Aigeus, som på lang afstand ser det sorte flag, forstår at hans elskede søn er død, og han styrter sig i døden i havet. Det hav, som stadig bærer hans navn: Ægæerhavet. Theseus bliver konge i Athen efter sin faders død.

Klik her for at komme tilbage til toppen.

Daidalos er en græsk kunstner, bygmester og ikke mindst opfinder fra Athen. Han er uddannet af selveste gudinden Pallas Athene. Han er søn af Metion og Iphinoe, og far til Ikaros. Daidalos’s bedstefar skal have været kong Erechteus af Athen, men det er ikke helt sikkert.

Daidalos har taget sin søsters søn, Perdix i lære på sit værksted. Det viser sig hurtigt, at Perdix har strålende evner for konstruktion og opfindelse. En dag da de går en tur på stranden, finder Perdix skelettet af en fisk, og ved efterligning af dets skelet i jern opfinder han saven. Siden opfinder han også passeren. Daidalos er klar over, at drengen i løbet af kort tid vil overgå sin læremester, og den jaloux Daidalos fører Perdix op på taget af Athenes tempel Akropolis og skubber ham ned. Daidalos bliver dømt til landflygtighed af rådet. Daidalos tager sammen med andre dygtige håndværkere til Kreta, hvor han får arbejde hos kong Minos. Her får han sønnen Ikaros sammen med én af kongens slavinder.

Daidalos er nok bedst kendt for den kæmpemæssige labyrint, som han bygger for kong Minos. Den er så stor og så kompliceret, at ingen, som først er kommet derind, kan finde ud igen ved egen hjælp. Nogle mener, at labyrinten lå under Minos’ enorme slot ”Knossos”. Labyrinten blev brugt til at spærre det frygtelige uhyre Minotaurus inde.

Minotaurus var søn af Minos’ dronning Pasifaë og guden Poseidons smukke hvide tyr. Minos havde fået denne smukke tyr af Poseidon for at han skulle ofre den til gudens ære, men tyren er så smuk, at Minos beholder den og i stedet ofrer en af sine egne tyre. Poseidon opdager selvfølgelig bedraget, og han hævner sig ved at lade dronningen blive voldsomt forelsket i tyren.

Daidalos konstruerer en slags “kunstig ko”, som dronningen kan være i, mens hun forener sig med tyren, og resultatet bliver den frygtelige Minotaurus med menneskekrop og tyrehoved. For at skjule den skam, der er overgået kongefamilien, får Minos Minotaurus spærre inde i labyrinten.

Kong Minos havde mistet sin søn Androgeus under nogle rituelle lege/konkurrencer i Athen. Da Minos får mistanke om, at det er kong Aigeus (Theseus’ far), som står bag drabet, starter han en krig mod Athen. Med hjælp fra sin far Zeus lykkedes det ham at vinde krigen. Kong Aigeus spørger oraklet i Delfi om råd. Oraklet råder ham til at opfylde kong Minos’ s krav: Som bod for sin søn kræver Minos hvert år 7 unge mænd og 7 unge kvinder fra Athen, som skal rejse til Kreta. Her bliver de lukket inde i labyrinten, hvor Minotaurus æder dem. Dette sker flere år i træk.

Kong Aigeus´s søn Theseus melder sig som frivillig. Da kong Minos’s datter Ariadne ser Theseus, bliver hun forelsket i ham og spørger Daidalos om, hvorledes hun kan redde sin elskede. Daidalos giver Ariadne det råd, at hun skal give Theseus et garnnøgle med ind i labyrinten efter at have fæstet den ene ende ved indgangen. Theseus finder Minotauros og dræber ham, hvorefter det er let at følge tråden tilbage. Sammen flygter de til Athen. Af ukendte grunde efterlader Theseus dog Ariadne på øen Naxos, hvor de gør ophold – måske fordi hun der har forelsket sig i guden Dionysos.

Minos bliver rasende over, at Daidalos har afsløret labyrintens hemmelighed overfor Ariadne. Han spærrede Daidalos og sønnen Ikaros inde i et af slottets tårne (eller er det i labyrinten, hvorfra dronning Parsifaë hjælper dem med at undslippe?). Daidalos beslutter at flygte, men kong Minos hersker både over land og hav – men heldigvis ikke over luftrummet. Så den snilde Daidalos fremstiller to sæt vinger af voks og fuglefjer, så han og sønnen kan flygte. Daidalos advarer sønnen mod at flyve for lavt, så ikke skumsprøjt fra havet skal ødelægge vingerne, eller for højt, så solens varme kan smelte vokset i vingerne. Men hvornår har unge mennesker lyttet til de ældres råd? Da de har passeret Samos og Delos, bliver Ikaros overmodig, flyver højere og højere og kommer til sidst så nær solen, at voksen smelter, og han styrter i havet lige syd for Samos. Siden har dette farvand båret hans navn, Det Ikariske Hav. Hans døde legeme skylles op på øen Ikaria, hvor guden Herakles senere finder det og begraver det. Daidalos derimod når i god behold til Kamikos på Sicilien.

Her byder kong Kokalos den berømte bygmester Daidalos velkommen og inviterer ham til at blive. Den rasende Minos tager af sted på et af sine skibe ud i Middelhavet for at finde den formastelige Daidalos. I hver havn forærer han den lokale konge et smukt spiralsnoet sneglehus og lover samtidig en stor belønning til den, som kan trække en tråd gennem det snoede sneglehus. Opgaven minder lidt om det råd, som Daidalos gav til Theseus, og bagtanken er, at finder han en mand, som kan løse opgaven og tråde sneglehuset, har han fundet Daidalos.

Minos kommer til Sicilien og afleverer den udfordrende gave, og næste dag vender kongen tilbage med et sneglehus, som “er trådet”. Daidalos har anbragt en dråbe honning i spidsen af sneglehuset. Derefter har han bundet en fin tråd til en myre og ladet den finde vej gennem labyrinten i sneglehusets indre. Minos, som straks er klar over, hvem der har løst opgaven, kræver straks Daidalos udleveret, og det er lidt usikkert, hvad der nu sker. Nogle kilder mener, at det kommer til en krig, hvorunder Minos bliver dræbt. Andre fortæller, at kong Kokalos indvilliger i at udlevere Daidalos, efter at der har været fest om aftenen på slottet. Mens Minos sidder i badet med Kokalos døtre, hælder de kogende vand over kongens hoved, og han dør.

Daidalos opfører et tempel for Apollon og ofrer sine vinger til guden. Daidalos laver mange smukke værker på Sicilien for den lokale hersker. Han er kendt for at lave de første livagtige statuer, og det fortælles, at da Herakles ser en statue af sig selv, som Daidalos har lavet i taknemlighed over, at han begravede Ikaros, bliver han så forskrækket, at han kaster sten imod den i den tro, at statuen er levende. Daidalos opfattes som stamfader til alle græske kunstnere.

Efter sin død bliver Daidalos dommer i Hades, hvor han dømmer de døde.

Klik her for at komme tilbage til toppen.

La Civilización Minoica

Den ægæiske bronzealderkultur på Kreta opdeles i tre hovedperioder: tidlig minoisk (ca. 3000 – ca. 2100 f.Kr.), mellemminoisk (ca. 2100 – ca. 1550 f.Kr.) og senminoisk (ca. 1550 – ca. 1100 f.Kr.).

I forbindelse med sine udgravninger i Knossos på Kreta (fra 1899) opkaldte den britiske arkæolog Sir Arthur Evans denne kultur efter sagnkongen Minos.

Periodeinddelingen er især baseret på keramikkens skiftende typer og udsmykning fra de tidlige enkle former med indridsede mønstre eller simple geometriske figurer i hvid farve på rød bund over finere, æggeskalstynde former med bl.a. stiliserede plante- og dyremotiver til den senminoiske overfladedækkende dekoration med planter og havdyr.

De udgravede paladser er fra mellemminoisk tid. De består af rækker af rum i én eller flere etager, grupperet omkring en åben gård. De mange rum og gange i paladset i Knossos kan have givet anledning til myten om Labyrinten. Paladserne var rigt udsmykket med fresker, der bl.a. viser rituelle optrin.

Den centrale guddom er en kvinde, som afbildes med slanger i hænderne; også dobbeltøksen er hendes attribut. Tyredyrkelsen giver sig til kende i ornamentale tyrehorn og i fresker, hvori akrobater foretager elegante kraftspring over tyre. Paladserne blev ødelagt omkring 1450 f.Kr., formentlig ved en flodbølge, forårsaget af, at vulkanen Thera (på øen Santorin) eksploderede.

Græsktalende mykenere dominerede derefter den lokale kultur, indtil Knossos atter ødelagdes omkring 1400 f.Kr. og Kretas storhedstid ebbede ud.

Klik her for at komme tilbage til toppen.

Los Dioses Griegos

Som du måske ved, bor de græske guder på bjerget Olympos, som ligger i Thessalien. Bjerget er 3000 meter højt, og der er sne på toppen. Indgangen til gudernes hjem er en stor skyport, som bevogtes af årstiderne (Horae).

Indenfor ligger gudernes paladser, hvor der hver dag holdes festmåltider med ambrosius og nektar. Under måltiderne lytter de til Apollons lyre og de ni musers kor. Museerne er døtre af Zeus og Mnemosyne (Erindringen), og deres sang får både guder og mennesker til at glemme alle bekymringer. Der er ingen stormvinde, der forstyrrer Olympens fred, og der falder heller ingen regn eller sne.

Den guddommelige familie består af 12 olympiske guder:
Zeus og hans to brødre Poseidon og Hades, og deres søstre Hestia, Demeter og Hera (gift med Zeus). Desuden krigsguden Ares, visdommens gudinde Athene, elskovsgudinden Afrodite, jagtgudinden Artemis og bueskytten Apollon. Hertil kommer gudernes sendebud Hermes samt smedeguden Hefaistos.

Faktisk er der 4 guder, som kæmper om 2 af pladserne på Olympen. Det er Hestia, Dionysos, Demeter og Hades. Hestia opgav sin position som olympisk gud for at slutte sig til Dionysos og leve blandt menneskene (hun fik den rolle at vogte den hellige ild på Olympen). Persefone tilbringer seks måneder om året i underverden sammen med sin ægtefælle Hades; i den tid er der vinter på jorden. De øvrige seks måneder er hun på Olympen hos sin moder, Demeter (korngudinden). Skønt Hades absolut er en af de vigtigste guder, tilbringer han så stor en del af tiden i underverden, at man i perioder afskriver ham som en af Olympens beboere.

Med Zeus har hun datteren Persefone.

Demeter betyder moder, og derfor tydes hendes navn som jordens moder. Det er dog ikke moderbegrebet i forhold til jorden, men i forhold til hendes datter. Demeters forhold til sin datter var så tæt (intimt), at de ofte blev kaldte for ”gudinde parret”. Demeter blev accepteret i den olympiske gudekreds som jordisk. Mens Demeters datter derimod blev adskilt fra moderen og blev underjordisk (Hun blev bortført af Hades).

Demeter ledte i adskillige dage efter sin elskede datter, indtil Solguden Helios fortalte hende, hvor hendes datter var. Da han fortæller hende sandheden, bliver hun meget skuffet over Zeus’s medvirkende. Hun beslutter sig for ikke at opsøge Olympen i noget tid. Hun sidder trist ved en brønd, hvor 2 kongedøtre byder hende velkommen i deres hus. Her hjælper hun med at passe den spæde kongesøn, og én af kongedøtrene får hende til at smile igen. Det menes, at Demeter giver drengen evnen til at få kornet til at gro. Demeter er så glad for den lille dreng, at hun vil gøre ham udødelig, men drengens mor ser en aften dette, og bliver forskrækket. Demeter befaler herefter beboerne i Eleusis at bygge et tempel og dyrker hende dér. Demeter er stadig ikke forsonet med de olympiske guder og hun har ej sin datter endnu. Hun strejker, dvs. hun gør så intet korn vil spire. Det medfører at folk sulter, så griber Zeus ind og sender guder ned for at tale hende til fornuft. Da det ikke hjælper sender han Hermes til Hades for at hente Demeters datter. Dette sker så. Mor og datter forenedes endelig, og straks vokser kornet igen. Men datteren vil aldrig kunne glemme dødsriget, fordi hun spiste af granatæblet (og dermed blev en del af dødsriget). Hun kunne derfor kun leve 6 måneder om året i Olympen og 6måneder i dødsriget. Mens alle de andre guder lever hele deres liv i Olympen.

I de 6 måneder om året, hvor Demeter har besøg af sin datter, blomstrer kornet og andre vækster på jorden, og Demeter er lykkelig. I de andre 6 måneder er Demeter hensunken i sorg og længsel. Demeter er således et symbol på de skiftende årstider.

Gift med Afrodite.

Hefaistos er søn af Zeus og Hera. Han bliver født som krøbling, hvorfor Hera smider ham ned fra Olympen i afsky. Han falder heldigvis ned i en sø, hvor han bliver samlet op af havgudinden Thetis, som opfostrer ham. Han er smedenes gud og en af de mest elskede af guderne; han er retfærdig, hjælpsom og har i det hele taget mange af de dyder, som man kan savne hos faderen Zeus og de andre guder. På trods af sit åbenbare handicap – han er lammet i benene – er Hefaistos gift med den skønneste af gudinderne, Afrodite. Det er dog ikke noget lykkeligt ægteskab, idet Afrodite er ham utro med krigsguden Ares. Hefaistos har sin smedje under jorden, nogle mener nede i Etna på Sicilien. På trods af sine gode egenskaber vil Hefaistos hævne sig på Hera, og han sender hende en smuk stol, som han har fremstillet. Hera sætter sig i stolen, og der må hun blive siddende, indtil Hefaistos kommer og udfrier hende. Men han er bedst kendt for sin fremstilling af våben. Fx laver han et skjold til helten Herakles. Da Akilleus under den trojanske krig har foræret sine våben til vennen Patrokles, går hans moder Thetis til Hefaistos, som hun jo har opfostret, og beder ham om at lave en rustning til Akilleus. Og Hefaistos smeder det berømte skjold, fuld af billeder som beskrevet i Iliadens 18. sang, som intet våben kan gennemtrænge. Herefter smeder han en rustning, der skinner klarere end ild, en solid hjelm med en dusk af guldtråde samt et par benskinner af tin.

Gift med Persefone.

Hades er ældste søn af Rhea og Kronos. Hades, som på oldgræsk betyder “den usete”, er både underverdens gud og dødsriget. Han har tre ældre søstre, Hestia, Demeter og Hera, samt to yngre brødre, Poseidon og Zeus. Tilsammen udgør de seks søskende halvdelen af Olympens gudefamilie. Hades’ attribut er en hjælm, som gør sin bærer usynlig. Hjelmen er fremstillet af Kykloperne. Ved særlige lejligheder låner Hades sin hjelm ud, det er f.eks. sket til Perseus. Hades sidder på en trone af elfenben. Ved hans fødder sidder hunden Cerberus. Hans sorte vogn trækkes af fire kulsorte heste.

Hades’ hustru er Persefone, datter af Zeus og Demeter. Persefone kom ikke frivilligt med til Hades’ rige, men blev bortført af ham, en dag hun plukkede blomster sammen med nogle veninder. Hades narrede Persefone til at spise seks frø fra et granatæble, hvilket har den virkning, at hun ikke længere har mulighed for at forlade underverden, end ikke med den mægtige Zeus’ hjælp. Zeus havde faktisk givet Hades sit samtykke til, at han måtte få Persefone, men havde ikke fortalt det til hendes moder, Demeter.

Demeter, som er gudinde for agerbrug, bliver ulykkelig over savnet af sin elskede datter og leder efter hende overalt. I ni dage flyver den ulykkelige Demeter omkring på jorden med fakler i hænderne uden at finde sin datter. Til sidst flyver hun op til solguden Helios, som fortæller hende, hvad der er sket. Han forsøger at trøste Demeter med, at Hades jo er en betydelig konge, broder til Zeus, og at hendes datter nu er dronning i underverden, men Demeter lader sig ikke trøste. I vrede mod Zeus forlader hun Olympen og flakker rundt på jorden. I et helt år spirer ikke et strå, og sædekorn, der kastes i jorden, rådner bort. Der bliver hungersnød på jorden, menneskeheden er ved at dø, og de foretager ikke længere ofringer til guderne. Zeus sender flere af guderne til Demeter for at overtale hende til at vende tilbage til Olympen, men Demeter er ubøjelig. Jorden skal ikke bære frugt, før Demeter er genforenet med sin datter. Til sidst må Zeus sende Hermes til Hades for at få ham til at give slip på Persefone, men Hades er ubøjelig. Først da Persefone grædende bønfalder ham om tilladelse til at besøge sin moder, bøjer han sig. For at være sikker på, at Persefone vender tilbage til ham, giver han hende seks frø fra granatæblet; det gør det muligt for Persefone at opholde sig på Olympen seks måneder om året. De andre seks måneder – én for hvert granatæblefrø – skal hun tilbringe som dronning i dødsriget. Så hvert år, når vinteren er overstået, kører Hades sin dronning op til Olympen i sin vogn.

En af gorgonerne i den græske mytologi. En gorgon er et forvrænget kvindehoved med hugtænder. Medusas hoved endte på den græske gudinde Athenes skjold. Mange kender figuren på hendes hår, der består af slanger.

Medusa var datter af Phorkys og Ketos. Derudover havde hun to søstre, men den eneste, der var dødelig, var Medusa, hun var også den mest frygtede af de tre søstre. Hvis man kikkede direkte på Medusa blev man forvandlet til en stenstøtte.

Medusa blev dræbt af den berømte græske sagnhelt Perseus. Perseus havde lånt en dølgehjelm af guden Hades. Når han tog den på, blev han usynlig. Desuden lånte han gudinden Pallas Athenes blanke skjold. Derefter red han til verdens ende og fandt Medusa. Hun kunne ikke se ham, fordi han var usynlig, men hun kunne høre, hvor han var. Perseus brugte Pallas Athenes skjold som spejl. På den måde kunne han se Medusa uden at blive til sten. Hurtigt trak han sit sværd og huggede hovedet af heksen. Der kom en masse blod fra Medusas døde krop. Med et skete der noget mærkeligt. Blodet blev forvandlet til en snehvid hest med vinger! Det var Pegasus. Perseus satte Medusas hoved fast til sit bælte. Så sprang han op på ryggen af Pegasus og fløj af sted til nye eventyr.