Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/c/8/0/labyrinthia.dk/httpd.www/wp-content/themes/layers-elementor/core/helpers/post.php on line 59 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/c/8/0/labyrinthia.dk/httpd.www/wp-content/themes/layers-elementor/core/helpers/post.php on line 78 De Griekse Goden - Labyrinthia - Labyrint Temapark
Close
Labyrint_800x800_Mini_Taurus_Velkommen
Outdoor_Logo

De Griekse Goden

De Griekse Goden

(Sorry, dit menupunt is nog niet in het Nederlands vertaald).

Olympen

De græske guder bor på bjerget Olympos, som ligger i Thessalien. Bjerget er 3000 meter højt, og der er sne på toppen. Indgangen til gudernes hjem er en stor skyport, som bevogtes af årstiderne (Horae).

Indenfor ligger gudernes paladser, hvor der hver dag holdes festmåltider med ambrosius og nektar. Under måltiderne lytter de til Apollons lyre og de ni musers kor. Museerne er døtre af Zeus og Mnemosyne (Erindringen), og deres sang får både guder og mennesker til at glemme alle bekymringer. Der er ingen stormvinde, der forstyrrer Olympens fred, og der falder heller ingen regn eller sne.

Den guddommelige familie består af 12 olympiske guder:

Zeus og hans to brødre Poseidon og Hades, og deres søstre Hestia, Demeter og Hera (gift med Zeus). Desuden krigsguden Ares, visdommens gudinde Athene, elskovsgudinden Afrodite, jagtgudinden Artemis og bueskytten Apollon. Hertil kommer gudernes sendebud Hermes samt smedeguden Hefaistos.

Faktisk er der 4 guder, som kæmper om 2 af pladserne på Olympen. Det er Hestia, Dionysos, Demeter og Hades. Hestia opgav sin position som olympisk gud for at slutte sig til Dionysos og leve blandt menneskene (hun fik den rolle at vogte den hellige ild på Olympen). Persefone tilbringer seks måneder om året i underverden sammen med sin ægtefælle Hades; i den tid er der vinter på jorden. De øvrige seks måneder er hun på Olympen hos sin moder, Demeter (korngudinden). Skønt Hades absolut er en af de vigtigste guder, tilbringer han så stor en del af tiden i underverden, at man i perioder afskriver ham som en af Olympens beboere.

Zeus – Gudernes Hersker

Vejrgud, torden, statens og familiens beskytter, lovens beskytter, de vejfarendes beskytter. Søn af Rhea og Kronos. Zeus har 2 brødre (Poseidon og Hades) og 3 søstre (Hera, Demeter og Hestia). Zeus er gift med sin søster Hera.
Da Zeus havde besejret sin tyranniske far, delte de tre brødre verden imellem sig, således at Zeus fik himlen, Poseidon fik havet og Hades fik underverdenen.


Hera – Zeus’ hustru – og søster

Hera er datter af Rhea og Kronos og gift med sin broder, den olympiske overgud Zeus.

Navnet betyder herskerinde, og Hera er en gammel frugtbarhedsgudinde og gudinde for hjem og ægteskab.

Før deres ægteskab forsøgte Zeus længe at forføre Hera. men hun modstod ham, indtil han kom til hende i skikkelse af en lille fugl. Da han pludselig forvandlede sig til sin egen imponerende skikkelse, blev hun så overrasket, at Zeus kunne voldtage hende, og for at skjule hendes skam, foreslog han, at de blev gift.

Sammen med Zeus har hun børnene Hefaistos (smed, ildens gud), Ares (krigsgud) og Hebe (gud for evig ungdom).
 

Poseidon – Havets gud

Kendetegn: Treforken. Hersker over jordskælv.

Søn af Rhea og Kronos og bror til Zeus. Poseidon er gift med Amfitrite. Han er far til Polyfemos.

Demeter – Frugtbarhedsgudinde

Gudinde for korn og jordens frugtbarhed og dermed landbrugets beskytter.

Datter af Rhea og Kronos, og søster til Zeus.

Med Zeus har hun datteren Persefone.

Demeter betyder moder, og derfor tydes hendes navn som jordens moder. Det er dog ikke moderbegrebet i forhold til jorden, men i forhold til hendes datter.

Demeters forhold til sin datter var så tæt (intimt), at de ofte blev kaldte for ”gudinde parret”. Demeter blev accepteret i den olympiske gudekreds som jordisk. Mens Demeters datter derimod blev adskilt fra moderen og blev underjordisk (Hun blev bortført af Hades).

Demeters sorg

Demeter ledte i adskillige dage efter sin elskede datter, indtil Solguden Helios fortalte hende, hvor hendes datter var. Da han fortæller hende sandheden, bliver hun meget skuffet over Zeus’s medvirkende.

Demeters hævn

Hun beslutter sig for ikke at opsøge Olympen i noget tid. Hun sidder trist ved en brønd, hvor 2 kongedøtre byder hende velkommen i deres hus. Her hjælper hun med at passe den spæde kongesøn, og én af kongedøtrene får hende til at smile igen. Det menes, at Demeter giver drengen evnen til at få kornet til at gro. Demeter er så glad for den lille dreng, at hun vil gøre ham udødelig, men drengens mor ser en aften dette, og bliver forskrækket. Demeter befaler herefter beboerne i Eleusis at bygge et tempel og dyrker hende dér.

Demeter er stadig ikke forsonet med de olympiske guder og hun har ej sin datter endnu. Hun strejker, dvs. hun gør så intet korn vil spire.

Det medfører at folk sulter, så griber Zeus ind og sender guder ned for at tale hende til fornuft. Da det ikke hjælper sender han Hermes til Hades for at hente Demeters datter. Dette sker så. Mor og datter forenedes endelig, og straks vokser kornet igen.

Kompromiet

Men datteren vil aldrig kunne glemme dødsriget, fordi hun spiste af granatæblet (og dermed blev en del af dødsriget). Hun kunne derfor kun leve 6 måneder om året i Olympen og 6 måneder i dødsriget. Mens alle de andre guder lever hele deres liv i Olympen.

I de 6 måneder om året, hvor Demeter har besøg af sin datter, blomstrer kornet og andre vækster på jorden, og Demeter er lykkelig. I de andre 6 måneder er Demeter hensunken i sorg og længsel. Demeter er således et symbol på de skiftende årstider.

Persefone – Underverdenens gudinde – Demeters datter

Persefone bliver bortført af Hades i Demeterhymnen.
Hun skal ifølge sagnet opholde sig 1/3 af året i underverdenen hos Hades og 2/3 af året sammen med de andre guder – især sin mor. Persefone er i kraft af at være Demeters datter ofte symbol for korn.


Athene – Gudinde for visdom og viden

Athene er også krigsgudinde (strategisk).
Datter af Zeus. Hendes fødsel var anderledes end andre fødsler, idet hun kom ud af Zeuses hoved.
 
Athene boede på Athens Akropolis og fremstilles ofte med skjold, hjælm og lanse, samt Medusa-hoved. Hun er skytsgudinde for byen Athen.


Hefaistos – Ildens gud og metalgud

Hefaistos er smed, og gud for håndværk og kunsthåndværk.

Gift med Afrodite.

Hefaistos er søn af Zeus og Hera.

Han bliver født som krøbling, hvorfor Hera smider ham ned fra Olympen i afsky. Han falder heldigvis ned i en sø, hvor han bliver samlet op af havgudinden Thetis, som opfostrer ham.

Han er smedenes gud og en af de mest elskede af guderne; han er retfærdig, hjælpsom og har i det hele taget mange af de dyder, som man kan savne hos faderen Zeus og de andre guder.

På trods af sit åbenbare handicap – han er lammet i benene – er Hefaistos gift med den skønneste af gudinderne, Afrodite. Det er dog ikke noget lykkeligt ægteskab, idet Afrodite er ham utro med krigsguden Ares.

Hefaistos har sin smedje under jorden, nogle mener nede i Etna på Sicilien.

Hefaistos’ hævn over Hera

På trods af sine gode egenskaber vil Hefaistos hævne sig på Hera, og han sender hende en smuk stol, som han har fremstillet. Hera sætter sig i stolen, og der må hun blive siddende, indtil Hefaistos kommer og udfrier hende.

Hefaistos’ våbenfremstilling

Men han er bedst kendt for sin fremstilling af våben. Fx laver han et skjold til helten Herakles.

Da Akilleus under den trojanske krig har foræret sine våben til vennen Patrokles, går hans moder Thetis til Hefaistos, som hun jo har opfostret, og beder ham om at lave en rustning til Akilleus. Og Hefaistos smeder det berømte skjold, fuld af billeder som beskrevet i Iliadens 18. sang, som intet våben kan gennemtrænge. Herefter smeder han en rustning, der skinner klarere end ild, en solid hjelm med en dusk af guldtråde samt et par benskinner af tin.


Afrodite – Kærlighedens gudinde

Gudinde for kærlighed og frugtbarhed.


Apollon – Krigsguden

Lysets og sangens gud, men også en krigerisk og hævnende gud.

Søn af Zeus og Leto, og tvilling med Artemis (Jagtgudinde). Født på øen Delos.

Apollon kan sende sine dødbringende pile alle steder hen. Apollon anses derfor for at være en aggressiv gud.


Hermes – Gudernes sendebud

Hermes er søn af Zeus, og er også gud for handel.


Dionysos – Vingud

Hades – Underverdenens gud

Gift med Persefone.


Hades er ældste søn af Rhea og Kronos. Hades, som på oldgræsk betyder “den usete”, er både underverdens gud og dødsriget.

Han har tre ældre søstre, Hestia, Demeter og Hera, samt to yngre brødre, Poseidon og Zeus. Tilsammen udgør de seks søskende halvdelen af Olympens gudefamilie.

Hades’ attribut er en hjælm, som gør sin bærer usynlig. Hjelmen er fremstillet af Kykloperne. Ved særlige lejligheder låner Hades sin hjelm ud, det er f.eks. sket til Perseus.

Hades sidder på en trone af elfenben. Ved hans fødder sidder hunden Cerberus. Hans sorte vogn trækkes af fire kulsorte heste.

Hades og Persefone

Hades’ hustru er Persefone, datter af Zeus og Demeter. Persefone kom ikke frivilligt med til Hades’ rige, men blev bortført af ham, en dag hun plukkede blomster sammen med nogle veninder.

Hades narrede Persefone til at spise seks frø fra et granatæble, hvilket har den virkning, at hun ikke længere har mulighed for at forlade underverden, end ikke med den mægtige Zeus’ hjælp. Zeus havde faktisk givet Hades sit samtykke til, at han måtte få Persefone, men havde ikke fortalt det til hendes moder, Demeter.

Demeters sorg og vrede

Demeter, som er gudinde for agerbrug, bliver ulykkelig over savnet af sin elskede datter og leder efter hende overalt.

I ni dage flyver den ulykkelige Demeter omkring på jorden med fakler i hænderne uden at finde sin datter. Til sidst flyver hun op til solguden Helios, som fortæller hende, hvad der er sket. Han forsøger at trøste Demeter med, at Hades jo er en betydelig konge, broder til Zeus, og at hendes datter nu er dronning i underverden, men Demeter lader sig ikke trøste.

I vrede mod Zeus forlader hun Olympen og flakker rundt på jorden. I et helt år spirer ikke et strå, og sædekorn, der kastes i jorden, rådner bort. Der bliver hungersnød på jorden, menneskeheden er ved at dø, og de foretager ikke længere ofringer til guderne.

Zeus sender flere af guderne til Demeter for at overtale hende til at vende tilbage til Olympen, men Demeter er ubøjelig. Jorden skal ikke bære frugt, før Demeter er genforenet med sin datter.

Til sidst må Zeus sende Hermes til Hades for at få ham til at give slip på Persefone, men Hades er ubøjelig. Først da Persefone grædende bønfalder ham om tilladelse til at besøge sin moder, bøjer han sig.

For at være sikker på, at Persefone vender tilbage til ham, giver han hende seks frø fra granatæblet; det gør det muligt for Persefone at opholde sig på Olympen seks måneder om året. De andre seks måneder – én for hvert granatæblefrø – skal hun tilbringe som dronning i dødsriget. Så hvert år, når vinteren er overstået, kører Hades sin dronning op til Olympen i sin vogn.


Medusa – en gordon med slangehoved

Medusa er en af gorgonerne i den græske mytologi. En gorgon er et forvrænget kvindehoved med hugtænder.

Medusas hoved endte på den græske gudinde Athenes skjold.

Mange kender figuren på hendes hår, der består af slanger.

Medusa var datter af Phorkys og Ketos. 
Derudover havde hun to søstre, men den eneste, der var dødelig, var Medusa, hun var også den mest frygtede af de tre søstre. Hvis man kikkede direkte på Medusa, blev man forvandlet til en stenstøtte.

Medusa blev dræbt af den berømte græske sagnhelt Perseus. Perseus havde lånt en dølgehjelm af guden Hades. Når han tog den på, blev han usynlig. Desuden lånte han gudinden Pallas Athenes blanke skjold. Derefter red han til verdens ende og fandt Medusa.

Medusa kunne ikke se ham, fordi han var usynlig, men hun kunne høre, hvor han var.

Perseus brugte Pallas Athenes skjold som spejl. På den måde kunne han se Medusa uden at blive til sten. Hurtigt trak han sit sværd og huggede hovedet af heksen.

Der kom en masse blod fra Medusas døde krop. Med et skete der noget mærkeligt. Blodet blev forvandlet til en snehvid hest med vinger! Det var Pegasus. Perseus satte Medusas hoved fast til sit bælte. Så sprang han op på ryggen af Pegasus og fløj af sted til nye eventyr.