MENUMENU
  • Dansk
    • Dansk
    • English
    • Deutsch
    • Nederlands
    • Español
MENUMENU
  • Dansk
  • English
  • Deutsch
  • Nederlands
  • Español
  • Home
  • Chartres-labyrinter

Chartres-labyrinter


Historie & Anvendelse

Chartres-labyrinten er, ligesom Trojaborg-labyrinten, en såkaldt énvejs-labyrint. Dvs. at når man er nået ind til målet i midten, så har man været igennem alle gangene. Der er ingen blindgange. Man bliver ligesom ført hele vejen ind og ud. Der er ét kontinuerligt og harmonisk gangforløb.

Chartres-labyrinten er et gammelt klassisk mønster, som stammer fra Middelalderen. I byen Chartres i Frankrig (lidt syd-vest for Paris) kan man stadig den dag i dag se dette mønster som en gulvmosaik i den gamle katedral.

Chartres katedralen i Frankrig.
Labyrinten i Chartres katedralen.
Her set fra oven.

Franske katedraler
Der er flere franske katedraler, hvor en labyrint indgår i forskellige sammenhænge. Labyrinten på kirkegulvet i Chartres er nok den mest kendte, og samtidig den største endnu eksisterende kirkelabyrint.

St. Quentien katedralen i Frankrig
St. Omer katedralen i Frankrig.

Hvordan de har været anvendt, får man et ret klart billede af, når man sammenstykker beretninger fra forskellige franske katedraler, der enten har eller har haft labyrinter.

I disse katedraler dansede biskoppen i tilslutning til Påskeandagten sammen med dekanen og andre gejstlige (i andre beretninger er det i spidsen for pilgrimme) en slags påskedans som udtryk for glæden over livets sejr over døden. Ved dansens begyndelse overgav yngste kannik en stor bold til dekanen eller biskoppen. Bolden var så stor, at han ikke kunne holde den i én hånd. Derefter dansede man højtideligt i en bestemt tre-delt rytme (Tripudium) gennem labyrintens gange, og samtidig kastede biskoppen bolden op i luften, stadig højere og højere. Tydeligvis et billede på den højere stigende sol ved forårstide. De andre gejstlige fulgte ham i en lang kæde, alle syngende den gamle påskehymne ”Victimae Paschali Laudes” ledsaget af orglet.

Senere berettes det, at bodfærdige krøb på knæene gennem labyrinten, mens de bad bønner. En sådan bodsgang kunne nogle gange vare en hel time.

Danske kalkmalerier
Det er ikke kun i franske katedraler, at der findes labyrinter. Også i nogle af de danske kirker er der, eller har der været, labyrinter afbilledet i form af kalkmalerier.

I 4 danske landsbykirker kan vi den dag i dag se labyrinter af Trojaborg-typen malet som kalkmaleri i 1400-tallet.
I 6 andre kirker har man konstateret dem og kalket dem til igen.

I Gevninge kirke ved Roskilde er der to labyrinter, ca. 50 cm i diameter, malet på triumfvæggen. De kan ses over hvælvingerne, som delvis dækker labyrinterne.

På hvælvingen i Hesselager kirke på Østfyn findes der en labyrint, der måler ca. 40 cm i diameter.

I Skive gl. kirke er der på vest-væggen en malet labyrint, ca. 125 cm i diameter, halvvejs skjult bag orglet.

Den flotteste labyrint er nok den i Roerslev kirke øst for Middelfart. Labyrinten findes over korbuen og måler 125 x 110 cm. Det specielle ved denne labyrint er, at den er i 2 farver.

Af de 7 labyrinter, der er kalket over igen (og dermed ikke er synlige), findes de 6 i Jylland og én på Fyn.

De 6 jyske befinder sig alle i Midt- og Østjylland. Det drejer sig om: Bryrup, Gylling, Nim, Skørring (2 stk.) og Taaning kirker. Den fynske findes i Vissenbjerg kirke.

Når gamle ”hedenske” labyrinter overhovedet fandt vej ind i de kristne kirker, skyldes det, at man i Middelalderen udskiftede den græske mytes aktører med en kristen symbolik. Labyrinten blev et symbol på vejen til Gud, Minotaurus var djævlen, og Jesus afløste Theseus som helten, der fandt vejen. Måske er det Johannes-ordet: ”Jeg er vejen, sandheden og livet”(14. kap. 6), som labyrinterne i mange nordiske kalkmalerier hentyder til.

Fotos
 af kirkelabyrinterne i Frankrig og Danmark er taget af Jeff Saward, Labyrinthos, www.labyrinthos.net.