Hvordan har de været anvendt?
Det får man et ret klart billede af, når man sammenstykker beretninger fra forskellige franske katedraler, der enten har eller har haft labyrinter.
I disse katedraler dansede biskoppen i tilslutning til Påskeandagten sammen med dekanen og andre gejstlige (i andre beretninger er det i spidsen for pilgrimme) en slags påskedans som udtryk for glæden over livets sejr over døden. Ved dansens begyndelse overgav yngste kannik en stor bold til dekanen eller biskoppen. Bolden var så stor, at han ikke kunne holde den i én hånd. Derefter dansede man højtideligt i en bestemt tre-delt rytme (Tripudium) gennem labyrintens gange, og samtidig kastede biskoppen bolden op i luften, stadig højere og højere. Tydeligvis et billede på den højere stigende sol ved forårstide. De andre gejstlige fulgte ham i en lang kæde, alle syngende den gamle påskehymne ”Victimae Paschali Laudes” ledsaget af orglet.
Senere berettes det, at bodfærdige krøb på knæene gennem labyrinten, mens de bad bønner. En sådan bodsgang kunne nogle gange vare en hel time.
Fotos af kirkelabyrinterne i Frankrig er taget af Jeff Saward, Labyrinthos, www.labyrinthos.net.