Roserne
Der er plantet 2 slags roser i vand-labyrinten.
I yderkredsen er det Louis Bugnet, Rosa Rugosa og i midten i hjerteform er det Thérése Bugnet, Rosa Rugosa.
Louis Bugnet er en buskrose med violet-rød kant i knopstadiet, som udvikler sig til store, tætfyldte, blændende hvide blomster med stærk duft. Den blomstrer fra Skt. Hans til langt ud på efteråret.
Thérése Bugnet er en historisk buskrose med kanelbrune grene og smuk grøn løv. Blomsterne er store, tætfyldte og mørkrosa med god duft. Kontinuerlig blomstring fra midten/slutningen af juni til langt ud på efteråret. Buskene bliver mellem 1,50 til 2,00 meter høje og 1,50 meter brede.