Trojaborg-labyrinter

Trojaborg-labyrinter
– Et labyrintmønster fra Bronzealderen

Trojaborg-labyrinter er den ældste type labyrint, der findes. Den har været kendt lige siden Bronzealderen (dvs. 3.000-4.000 år siden). Trojaborg-labyrinter er bygget op af flere hundrede sten lagt i et bestemt mønster (enten 7-rings eller 11-rings mønster).

Disse stenlagte labyrinter findes i stort antal i Norden – de fleste i Sverige, hvor der er registreret over 300 Trojaborg-labyrinter, gamle som nyere, komplette som mindre komplette.

I Danmark findes der i dag ca. 20 moderne kopier af stenlagte Trojaborg-labyrinter, men ingen af de gamle historiske. Årsagen til dette er måske, at den danske jord er for god, så stenene er for længst pløjet ned, fjernet eller simpelthen bare forsvundet pga. manglende vedligeholdelse.

Trojaborg-labyrinten er en såkaldt énvejs-labyrint

Der er 2 karakteristiske grundtyper (efter udformningen af mønstre):
Den ene er Trojaborg-typen og den anden er Chartres-typen.
Mange labyrint-grundplaner tager udgangspunkt i en af disse to typer.

Fælles for disse to labyrint-typer er, at når man er nået ind til målet i midten, så har man været igennem alle gangene. Der er ingen blindgange. Man bliver ligesom ført hele vejen ind og ud. Systemet virker harmonisk. Der er ét kontinuerligt gangforløb.

Hvorfor hedder det en Trojaborg?

Navnet Trojaborg går helt tilbage til for 2.500 år siden.
Men hvorfor har så mange labyrinter i Norden navnet “Troja”?
Hvor stammer denne benævnelse fra?
Svaret bliver 2-delt, uden at det bliver helt endegyldigt.

For det første kan det nævnes, at labyrinter ofte blev opkaldt efter ødelagte byer, f.eks. Jeriko, Jerusalem, Babylon, Lissabon og Troja. Alle disse steder har været belejret og erobret eller er blevet ødelagte.

Dette er i sig selv interessant, men i forbindelse med det homeriske Troja, bør man også huske historien om ”Den skønne Helena”, der skulle findes i og bringes ud af Trojas borg. Man vil ved nordiske eksempler på de såkaldte ”Jungfru-danse” kunne se en parallel til Troja. Det nordiske labyrint-sagn fortæller om en ung kvinde, der er anbragt i midten af en Trojaborg, og det er så ungersvendens opgave at finde ind og redde hende.

En anden og sikkert bedre forklaring er, at ordet ”Troja” skulle stamme fra det gamle nordiske ord ”at vende/at dreje”.
Hvilket hentyder til det labyrintiske mønsters mange drejninger og vindinger.

I Tyskland kaldes labyrinter bl.a. for Zauberkreis, Windelbahn, Wendeberg.
I England: The City of Troy, Julian´s Bower, Troy Town.
I Wales: Caerdroia.
I Island: Völundarhus.
I Sverige bl.a. Trojaborg og Dronning Kristinas ridebane, samt i Sverige og Finland: Jungfrudans.

Den kretiske Labyrint-Type

Trojaborg-labyrinter kaldes også for den kretiske type, fordi mønsteret bl.a. er fundet på mønter fra Kreta fra 500 til 100-tallet f.Kr.

Det ældste sikkert daterbare labyrintbillede er fundet på en lertavle i den mykenske borg Pylos i Grækenland. Det er indridset o. 1200 f.Kr., dvs. i bronzealderen. På den anden side af lertavlen er der indridset en daterbar tekst.

Trojaborg-motivet var altså også kendt i Sydeuropa, men ejendommeligt nok findes der hverken i den græske, kretiske eller etruskiske verden stenlagte labyrinter.

Stenlagte Trojaborge findes således kun i Nordeuropa, hovedsagelig i Skandinavien, som kaldes for det klassiske område for Trojaborge. Labyrinter var dog kendt i det gamle Grækenland på anden vis, både som helleristninger og i de græske myter og sagn.

Den magiske Trojaborg-labyrint

De fleste Trojaborg-labyrinter i de nordiske lande er ikke ældre end 900 år, og er således bygget efter Kristendommens indførelse. Dog er fortællingerne om deres formål og anvendelse forbundet til gammel hedensk overtro.

Det var især de mennesker, der var særlig udsatte for naturens lunefulde kræfter, der fortsatte med at udføre de gamle ritualer i labyrinterne. I mange områder i Finland og Sverige blev labyrinterne bygget og brugt af folk, der troede, at disse snoede og bugtende gange kunne hjælpe dem med at overvinde forskellige vanskeligheder. I mange områder har disse hedenske ritualer overlevet helt ind i vort århundrede.

Fiskerne har sandsynligvis brugt labyrinterne som beskyttelse mod havets fare, og muligvis også for at øge deres fangst-muligheder. De troede, at “de onde ånder” ville bringe uheld, og at de ved at bruge labyrinten kunne skræmme de onde ånder og få beskyttelse mod dem. Samerne og hyrderne har brugt labyrinter som beskyttelse mod ulve og jærve, og det tyder på, at labyrinter også er blevet brugt som beskyttelse mod andre former for trusler, og som et middel mod sindslidelser. Labyrinter har således været brugt til mange forskellige magiske formål.

Ifølge lokale traditioner blandt de folk, der bor i det nordlige svenske øhav, så bringer en stenlabyrint glæde til alle som kan gå gennem de snoede gange uden at skubbe til stenene og ødelægge labyrinten.

Derfor er det vigtigt, at følge labyrintens gange hele vejen ind til midten og ud igen. Hvis du klarer det, bringer det held & succes, men snyder du, og springer over stenvæggene, vil uheldet følge dig.

Moderne brug

En moderne anvendelse af Trojaborg-labyrinter er til problemløsning: Gå langsomt ind til midten og ud igen. På vejen ind finder du en løsning på dit problem ud fra dine følelser eller pr. intuition. På vejen ud ser du på løsningen – du skifter ikke mening – og finder ud af, hvad løsningen betyder for dig i praksis. Når du er kommet ud, ved du præcis, hvordan du skal løse dit problem!

Holistisk brug

Den klassiske 7-rings labyrint kan også bruges til holistisk problemløsning. Labyrintens gange kan nummereres (udefra-og-ind) fra 1-7. Der er mange forskellige systemer, der benytter tallet 7, f.eks. de 7 chakras. En 7-rings labyrint kan f.eks. bruges til at besvare et spørgsmål, eller løse/bearbejde et bestemt problem, som du måtte møde i dit liv. For hver af ringene du går igennem, bearbejder du dette spørgsmål eller problem, så du er afklaret, når du kommer ud af labyrinten igen.